…så tror jeg, at det ville være meget nemmere at være forældre. Det er ikke et nemt job. Altid. At skulle stille op til alting som mor eller far til nogen.
Når man står over for en opgave, der gør at maven krøller sig sammen, klumpen sidder langt oppe i halsen og tårerne er tæt på at stå vandret ud af øjnene. Ja så ville man helst være fri! Helt fri!
Meeen er det måske så alligevel ikke i den situation at man er den bedste mor… eller far? Er det ikke lige præcis i den situation at sanserne skærpes og man føler et fokus som skulle man løbe et marathon? Der må være et eller andet der gør at vi beskytter vores børn som vi gør og ville tage alverdens sorger, ildebrande og kugler for dem…
Og når vi ikke kan det… ja så gør det bare ekstra ondt!
PS. Ja jeg synes det er unfair, at Sofisen ikke alene skulle igennem en hjerteoperation for 6 år siden og nu igen ligger sådan her – godt det kun er en hofte denne gang. Mor og far og Marie …og bamse …og alle andre er med.
PPS. Heldivis er der flere af de sjove opgaver end de sure… som mor.
PPPS. Det er jo sejt at græde vandret!
håber det går godt med Sofie.
Sender jer mange kærlige tanker Villy og Lisbeth