…og man vågner op… helt groggy… til Trump-vandt-sgu-dag med en verden hvid af sne og tankerne leder hen på automobilet, der skal skrabes fri og varmes op, bilkøerne til Sofies skole og bandeordene der følger med kulden og travlheden… så er det borderline magisk at være vidne til to morgen-krøllede børn, der uden tøven helt oprigtigt skråler: SNEEEE ned igennem huset.
Endnu mere magisk er det endelig at sidde i bilen med våde fødder (fordi man jo ikke nåede at købe de der smarte praktiske støvler) og synge ‘Jens Hansen har en bondegård’ mindst 30 gange inden destinationen er nået. Det kan Sofie nemlig: Fjerne fokus fra bekymringer, trafik kaos og skøre præsidenter.
Lidt irriterende blev det måske da hun begyndte at slikke ruden indvendigt for at få fat i snefnug med tungen. Og den irritation toppede hun ved at skulle banke sne af sålerne på hendes støvler, da vi endelig kom frem. Hver anden meter vel at mærke.
Hun er sgu alsidig den lille dame – og hun kræver alsidighed af omgivelserne. F.eks. bliver jeg her helt frivilligt boret i min arm. Alt er muligt på dagen hvor Trump blev præsident.
