Inklusiv eller eksklusiv?

I sidste uge holdte jeg mit første mini-foredrag for 20 pædagoger og ledere – det handlede om Fællesskaber for alle, som Aarhus Kommune taler om for tiden. Et godt emne; hvordan børn med særlige behov skal inkluderes i institutionerne. Og noget jeg – med erfaring fra både Frederiksberg Kommune og nu Aarhus – kan tale med om. Og det er jo et evigt gyldigt emne og ikke kun for de ‘særlige børn’, men noget der gælder alle børn. Hvornår skal de opmuntres til fællesskab og hvornår skal de opmuntres til at finde styrke i dem selv?

I Sofies vuggestue gør pædagogerne meget ud af at hjælpe Sofie i at fastholde lege og venskaber. Det går rigtigt godt – og det jeg synes er endnu federe – de tager Sofies venner med til hendes specialpædagogiske ting – eksempelvis når hun skal øve ord og lyde. De bliver med andre ord inkluderet i Sofies lege. Ikke kun omvendt.

Dette har sat mine tanker i gang. Sofie skal jo ikke kun inkluderes i ‘vores’ verden. Vi skal også inkluderes i hendes. Og derfor lavede jeg den nyligt overståede tur til Sofies specialsko-leverandør om til en familieudflugt. Til stor glæde for både lillesøster Marie og storesøster Sofie.