Når jeg iagttager de to små damer kan jeg hurtigt se, at der begynder at danne sig et billede af hvordan fremtiden ser ud for dem. Jeg håber DOG, at der kommer færre slåskampe end der er nu. Til gengæld håber jeg at den gensynsglæde, der stråler ud af dem, når de har været væk fra hinanden varer ved.
Den ansvarsfølelse lillesøster Marie allerede nu udviser har forhåbentlig en lang holdbarhed. Hun skal måske (måske ikke) rustes med mere omsorg og tålmod end andre børn. Det er sikkert ikke dumt at lære? Men hun får de mest kærlige blikke og ‘søster-dig-skal-ingen-gøre-fortræd’-attitude tilbage fra storesøster Sofie. Heller ingen dum investering, tænker jeg.
Her er Marie ved at forklare Sofie, at nu skal vi ud at køre og hun skal gå med. (Efter billedet er taget tager de hinanden og går ud til bilen) …kald mig overflødig 
