Jep, jepper, nemlig – nu har jeg tænkte mig at skrive et indlæg om den fantastiske solstråle Sofie er og den solstrålehistorie jeg stadig synes, hun bærer på. Så må I få noget barskere virkelighed en anden dag (ps. vi kæmper stadig med projekt blefri…)
Sofie kom til verden helt intetanende om, at hun ville være anderledes fra normen. I overskud af kromosomer og i underskud af en tæt hjerteklap. Hun kom ud til en verden, der ikke ventede hende med det handicap hun kom med. Hun glemte at trække vejret efter et par minutter, hun fik en diagnose efter halvanden time og hendes hjertefejl blev opdaget efter 4 timer – og opereret efter 3 måneder.
Se, det er sådan en start der betyder, at jeg glemmer at være ked af at hun kom med et handicap – og husker at være taknemmelig over at hun kom (i det hele taget) og at hun overlevede det hele.
Grunden til at jeg kom til at tænke på det i dag og mindede mig selv om at være taknemmlig, var at hendes ar lige netop kom til syne over en ny undertrøje. Det er godt med små taknemmelighedshint fra den lille solstråle, når jeg i farten glemmer at sætte tingene i det rette perspektiv.
