Det er lige gået op for mig at i oktober (jaeh, sidste måned) var det 5 år siden jeg besluttede at skrive en bog og udgive Sofisens liv online. En fin beslutning hvis jeg selv skal sige det. Hvis man skal sætte et lille komma i historien så kan man lige så godt gøre det på et område hvor man er ekspert og jeg er – som den eneste i hele verden – Sofies mor. Det bliver vist ikke mere ekspert-agtigt end det. Så tillykke kære blog – du gjorde det nemmere for mig …at forstå mig. Og hende Sofie, som det hele handler om selvfølgelig. Gennem Sofies øjne oplever jeg verden lidt mere naivt og også mere sårbart. Er det ikke noget med at det er en styrke at vise sårbarhed?
Nu har vi lige fået bevist at på sådan en hel almindelig dag i november kan verden ændres totalt – så nu er det frem med naiviteten og sårbarheden. Jeg tror at det kan ændre liv mindst lige så meget.
Sofie og Marie side om side …på sådan en hel almindelig november-dag…

