Tak fordi du er her

Dette bliver et sjældent mellem-alvoligt indlæg her på bloggen; Der er nemlig megen snak om retten til liv og om nakkefoldsskanning har sin plads i vores verden. Jeg kan helt kort – som Sofies mor – sige hvordan jeg har det med det. Uden at prædike moral… Det er helt klart den ting jeg frygter mest ved at Sofie bliver voksen og skal have en masse ting forklaret. Hvordan forklarer jeg hende konceptet?

Jeg er fortaler for at vi hjælper os selv frem til mere viden og oplysning til at træffe det rigtige valg. Men efterhånden er nakkefoldsskanningen blevet en succes i at udrydde mennesker og ikke et valg til kommende forældre. Der er nemlig ingen retningslinier (så vidt jeg ved) om hvordan kommende forældre informeres, når de får at vide at de venter et barn med Downs syndrom. Og jeg er sikker på at vi aldrig – SOM I ALDRIG – ville have valgt Sofie fra havde vi kunne se ind i fremtiden og se alt det skønne vi oplever hver dag. Se blot nogle få øjeblikke her af Sofie og lillesøster Marie:

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Tak fordi du er her

  1. Rikke Poulin skriver:

    Hej Annette!
    Jeg kan sagtens følge dig i din tankegang og hvordan det bliver formidlet til vores DS børn, når spørgsmålet dukker op…… Vores William med DS bliver 4 år og vi ELSKER ham over alt på jorden! William har en storebror, Benjamin, på 9 år som vi så programmet med Bubber og DS. Jeg synes det var rigtigt svært, da Benjamin begyndte at stille spørgsmål om vi kunne ha valgt at William ikke skulle være født…… Det måtte vi jo svare ja til. Dernæst var vi ærlige og forklarede ham, at min
    mand og jeg havde talt om, at hvis nakkefoldsscanningen vidste noget, ville vi vælge barnet fra…… MEN hvis vi havde vidst, at William ville blive så god og dygtig, og at vores liv ville blive SÅ beriget af den lille fyr, så havde vi heller ALDRIG tøvet et sekund!!! Man kan simpelthen ikke blive andet end i godt humør af at være sammen med vores lille dejlige “Willie”. At se den glæde ham og storebror har af hinanden, selvom der er stor aldersforskel, er helt unik. William ser i den grad op til sin storebror, som han kalder “Bar bar bar” :) At få et barn med et handicap giver os en “rummelighed” som alle mennesker burde ha’, vi er heldige at være “udvalgt” til at være forældre til skønne børn med DS :-)

  2. Pingback: Om at have et handicappet barn | flikflakfamilie

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>