Kender I det der med at iagttage nogen, der står én nær uden at de ser at de bliver iagttaget? Det sker så sjældent at man får lov – især med de små – fordi de er så bevidste om deres forældres tilstedeværelse hele tiden. I weekenden skete det – et slitsekund – jeg fik lov! Jeg så de to små yndlingsdamer kigge hinanden dybt i øjnene fra hver deres plads i en karrusel i forbindelse med Aarhus Festuge. De fik øje på hinanden, da karrusellen begyndte at suse rundt – og de slog den største latter op. Sådan en latter helt nede fra bunden af maven, der kunne høres tværs over pladsen. Mutter her blev ramt! Jeg fik ikke et billede af selve sekundet, men af alle dem inden. Og så huskede jeg heldigvis, at tage telefonen ned og nyde mine små børn!
Ps. Jep og grunden til at ‘mutter blev ramt’ er (selvfølgelig) fordi at jeg i timerne op til sekundet havde bandet over ytringer ‘mor, jeg skal tisse’ og ‘mor, jeg er sulten’ og ‘mor, jeg er træt’ og ‘mor, jeg vil hjem’ …(indsæt selv flere)…
