Spoiler-alert: Dette indlæg får en all-american-happy-end!
Eftersom jeg ikke har skrevet et indlæg i over to måneder, så må jeg godt male med lidt ‘rosenrødt’ i farten. Sofie giver os nemlig en masse bekymringer for tiden med det store farlige skolevalg, briller og måske en hofteoperation. Og så var det, at jeg skulle minde mig selv om perspektiv. Er det egentligt så slemt? Altså set i lyset af så meget andet vi har i rygsækken? I THINK OVERHOVEDET NOT!
Jeg har lovet mig selv altid at tænke tilbage på en samtale Lars og jeg havde med Sofies første sundhedsplejerske tilbage på Frederiksberg, hvor hun er født. Eftersom vi kendte ‘nada’ til det der med Downs syndrom og hun ikke synes vi havde spørgsmål nok til hende – tror jeg – så spurgte Lars: Kan man egentlig kysse hende for meget? (altså helt seriøst, fordi han jo ikke ville gøre hende ondt) ….Søøødt! (all-American-happy-end… told you so!)
I den anledning – et kys og en selfie:
Dejlig læsning her på morgenkvisten. Håber du skriver mere om skolevalg – og kys
Prinsesse indlægget du skrev hos mig bliver stadig flittigt læst. Kh. Helle