Så startede julen med at vi fik datoen for Sofies hofteoperation. Glædelig jul til os!
Jeg kan mærke, at sådan en besked sætter spor lige dér mellem øjenbrynene, hvor jeg – siden Sofie blev født – har registreret at huden er begyndt at forme en art kløft. Rynke om man vil. Når jeg tænker for meget eller skal lytte til en vigtig læge udtale sig om vigtige ting, har jeg det med at smalle øjnene og det gavner ikke rynken skulle jeg hilse at sige.
Der var det så at hviledagene (julen) kom i hu…
Julemanden kom og Sofie strålede om kap med stjernerne på himlen! (ja, jeg nåede også at blive dybsindig). Gaverne blev flået op og maverne blev strukket til det aller-yderste! Bekymringsrynken slappede af og gav efter for 1. juledag som er Årets Største Nattøjsdag. Hele dagen. Nattøj! Det er det bedste koncept. Ever!
(Man kan sågar skovle sne i nattøj skulle jeg hilse at sige… altså under noget varmere…)
Hvorom alting er; jeg glemte alt om kløften mellem øjenbrynene. Bekymringsrynken får noget ekstra creme på hele næste år og så klarer vi (også) den udfordring!
PS. Billedet er af Sofie som en MEGET stolt Lucia-brud! Og se, sådan et smil er bedre end alverdens rynkecremer!
Det med småt: Jeg kunne ikke vente med at dele et print-ud-på-almindeligt-papir-billede som en lige så stolt pædagog havde lagt til mig en morgen fordi jeg ikke kom med til Lucia optoget – så dette er et mobilshot af et papir-billede. Deraf den lidt krøllede form.
