Farvel til kære Oldemor

Sofie og Maries elskede oldemor døde den 1. juli – efter et langt og dejligt liv. Pigerne deltog hele dagen til bisættelsen og spisning. Det var en rigtig fin oplevelse. Sofie kunne godt fornemme stemningen og aede farmand på kinden i kirken. På kirkegården blev der løbet rundt til en lidt lettere stemning.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Jamen, de er jo altid så glade…

…er en af de fordomme jeg hører meget i forhold til Sofie og hendes handikap. Og der vil jeg helt kort henvise til disse billeder, der tydeligt viser en tilsyneladende helt fredelig ung dame. Og så alligevel ikke. Sofie kan være både sjov, fræk, sød og charmerende. Men for syv Søren hvor kan hun også være provokerende, irriterende – lige så mor og far får sved på panden. Hun er lige så forskellig fra minut til minut som alle andre på hendes alder. Og som hendes lillesøster i øvrigt!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Inklusiv eller eksklusiv?

I sidste uge holdte jeg mit første mini-foredrag for 20 pædagoger og ledere – det handlede om Fællesskaber for alle, som Aarhus Kommune taler om for tiden. Et godt emne; hvordan børn med særlige behov skal inkluderes i institutionerne. Og noget jeg – med erfaring fra både Frederiksberg Kommune og nu Aarhus – kan tale med om. Og det er jo et evigt gyldigt emne og ikke kun for de ‘særlige børn’, men noget der gælder alle børn. Hvornår skal de opmuntres til fællesskab og hvornår skal de opmuntres til at finde styrke i dem selv?

I Sofies vuggestue gør pædagogerne meget ud af at hjælpe Sofie i at fastholde lege og venskaber. Det går rigtigt godt – og det jeg synes er endnu federe – de tager Sofies venner med til hendes specialpædagogiske ting – eksempelvis når hun skal øve ord og lyde. De bliver med andre ord inkluderet i Sofies lege. Ikke kun omvendt.

Dette har sat mine tanker i gang. Sofie skal jo ikke kun inkluderes i ‘vores’ verden. Vi skal også inkluderes i hendes. Og derfor lavede jeg den nyligt overståede tur til Sofies specialsko-leverandør om til en familieudflugt. Til stor glæde for både lillesøster Marie og storesøster Sofie.

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Simple Living

På sådan en 2. pinsedag, når alt er lukket så er det jo virkeligt skønt, at det eneste der skal til er en ordentlig omgang regn og en vandpyt. Sofie var forgangskvinden i at komme først til vandmasserne og Marie jublede sammen med storesøster. Jeg er tosset med Simple Living!

It is a joy for me to watch Sofie and her baby sister going crazy in a puddle of water. Sofie was the head of the idea and Marie cheered her on. I just love Simple Living!

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Electric!

Sofie og lillesøster Marie er tosset med vand og derfor har de fået et nyt smølfe-badebassin med skygge – skide smart, forældre! Se her.
Det bliver testet indenfor nu med bolde i – og det gør håret helt elektrisk til megen fornøjelse for de to grinebidere. Svært at tage billeder af – men ret underholdende!

Sofie and Marie just got a new inflatable pool for summer. Look.
They have it inside for now filling it with balls. It makes their hair electric – great photo opportunity and something to laugh about!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kære Sofies nære fremtid

Der er lige sket det helt fantastiske at vores kæreste Sofie har fået den børnehaveplads vi aller-helst ville have. Nemlig Thorhavnsgade i Aarhus N. Det er et helt igennem perfekt næste stoppested for Sofie, synes vi. Børnehaven har tre stuer hvor den ene er specialbørn og de to andre er helt almindelige børn. Og vi vil gerne have at Sofie får det aller-bedste af begge verdener. At hun får musikterapi, træning og svømning samt bliver en del af en helt almindelig hverdag med børn, der kan lære hende en helt masse.
Det er heldigvis først til august så hun kan sige ordentligt farvel til alle de søde små venner og pædagoger hun har nu i vuggestuen – plus hendes lillesøster :)

Udgivet i Ikke kategoriseret | En kommentar

Søskendekonkurrence

Som alle andre søskende har Sofie og lillesøster Marie et forhold, der som oftest er had/kærlighed. Heldigvis er der er også en masse midt-i-mellem, nemlig der hvor de kigger på hinanden og bare griner – de har deres helt eget sprog. Uden at tale. Men de kan også tale – MEGET og HØJT! Og de kan skrige, danse, løbe, provokere, slå, græde, kysse og knuse! Og det aller-bedste: De lærer hinanden vejen frem! De efterligner hinanden hele tiden – og bedst som vi tror, at nu har lillesøster allerede overhalet Sofie indenom så kommer hun stærkt igen og viser hvem der er storesøster. Fysisk, psykisk, socialt og følelsesmæssigt. Marie har en masse at lære endnu og i Sofie får hun den aller-bedste lære-mester!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kromosomer eller ej – vi elsker vores børn!

Når man som mor til to små kønne krudtugler går og tænker ‘hvem i alverden er det egentlig de ligner’? Ok – Marie ligner både hendes onkel Thomas og faster Charlotte. Og farmand-Lars som lille – altså i en pige-version. Og Sofie ligner sig selv med hendes helt egne kromosome-kendetegn – og mit hår! Men hvis man så kigger nærmere på hende og kigger nærmere på et billede, der blev taget af mig i hendes alder… Ja, så kan man jo godt se at det er mere end bare håret vi har tilfælles. Gener er heldigvis stærkere end alverdens overflod af kromosomer. Og uanset; Om de ligner mor eller far (eller pizzamanden.. hø hø) så er de to små krudtugler heldigvis nogen, der hører til her på adressen!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Små godbidder vol 2.0

Sofie og lillesøster Mawrii (som Sofie udtaler det) er godt kørende for tiden. De er super glade og hygger sig meget i hinandens selskab – så meget at det er svært at blive irriteret på dem, når de kaster med maden, skubber til hinanden for at få det samme legetøj (som var komplet uinteressant indtil modsatte part ville have det) – selv når Sofie slår den største bøvs eller Marie slår en kæmpe prut er det virkeligt naturstridigt at undertrykke et fnis, fordi hver eneste kropslyd bliver efterfulgt af en tør konstatering: ‘BRUUUT’ eller ‘BØØØWS’. Og det sker gerne i kor – se, på dette punkt er der fuldstændig opbakning fra den ene søster til den anden. Simple living – det kan vi li’!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Den største af de mindste fyldte 4 år

Sofies fødselsdag den 24. januar blev i år ramt af feber. På morgenbordet lå gaverne klar, rundstykkerne ventede og lillesøster råbte hurra. Men Sofie havde feber og sov fra det meste. Efter at have været syg i tre omgange med feber, hoste og snot sov hun længe på hendes fødselsdag (NOTE: Sofie sover normalt ikke et sekund længere end 0600). Så hun måtte have gaver og rundstykker op ad dagen. Heldigvis fik hun det bedre (godt for moderens hjerte!) og den efterfølgende week-end blev hun fejret af 19 mand stærk med gaver, kage og lillesøsters længeventede hurra-råb!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar